Anbefaling pba dette wargame
Der bør gennemføres et wargame, hvor brigadens kamp i close undersøges – herunder manøvrergruppe ideen.
Anvendelsen af loitering munitions skal undersøges nærmere. Umiddelbart lader det til at de giver størst effekt hvis de er så store at de kan nedkæmpe kampvogne, at de kan forbindes i sværme, der selv finder, fordeler og nedkæmper mål, at disse sværme er så store at de kan nedkæmpe en underafdeling (ca15 stk) i én sværm, at de kan indsættes enkeltvis mod high value targets, at de placeres ved brigaden eller divisionen og påkaldes som artilleri.
Jordopklaring skal undersøges nærmere. Er rolle og opgave forskellig afhængig af køretøjstype, hvorledes skal opklaringen gennemføres (sensor på master eller soldater i en busk med kikkert), opklaringsenhedernes evne og sandsynlighed for at operere i fjendes bagland skal undersøges – vurderes MEGET usandsynlig. Opklaring forstærket med sensorbærende robotter giver såvel nedsat risiko og større masse.
Hvis opklaringens opgave er at nedkæmpe fjendens opklaring, skal den være panseret og bevæbnet hertil.
UAS-Delinger bør ikke være i deep – anvende rækkevidden på dronen, frem for at udsætte soldaterne for fare.
Der bør være droner på alle niveauer – og der bør være mange, da de skydes ned.
Der skal være C-UAS ved alle delinger.
Der bør være luftværn ved alle kompagnier, batterier og føringsinstallationer.
Anvendelsen af avancerede ubemandede sensorer, herunder fjernudlagte bør undersøges.
Formål
Der wargames mhp. At få nuance på koncepterne og finde styrker og svagheder herved.
Fokus på dette wargame var:
- Manøvrergruppe ideen
- ISR/Fires
- Robotics
- Loitering munitions og NLOS-panserværn
- Opklaring – pansret eller let mv
- Vildledning
Mål
En liste af konklusioner, der kvalificerer eller diskvalificerer elementerne i koncepterne.
Metode
Dette wargame blev gennemført af to hold bestående af tre spillere med militærbaggrund. Der var spillere fra såvel Hæren som Flyvevåbnet, fra sergent til oberst. Denne store spredning af erfaring og baggrund gav et godt grundlag for forskelligartede diskussioner, hvor deltagerne ikke alle havde samme uddannelses- og doktrin forståelse – dette styrkede drøftelserne, og er i tråd med innovationsteorierne.
I spillet skulle 1. BDE gennemføre area-defense øst for ELBLAG, med det formål at hindre 4th Guards Tank Division i at nå ELBLAG.
4th Guards Tank Division (- 13 Tank Regiment) (herefter "4th Guards") angreb fra SE mod ELBLAG, mhp at forhindre Blå i at krydse ELBLAG kanalen.
Hverken 1. Brigade eller 4th Guards havde nævneværdig støtte fra foresatte, hvorfor den doktrinære shaping, som begge sider ville have gennemført mod hinanden, ikke var gennemført. Spillet startede med 4th Guards forreste enheder ca. 7km syd for 1. Brigades forsvarsrum, hvor dele af brigaden gennemførte divisionens mobil-defense. Reelt var både 1. Brigade og 4th Guards selvstændigt indsat.
Hver side fik ca. 30 minutter til føringsvirksomhed i defineret rum, hvorefter spillet gennemførtes med Rød som agerende/første spiller.
Svagheder og styrker ved wargaming
Som med de tidligere spil, giver wargamet ikke det fulde billede, men skaber rammerne og grundlag for områder der skal undersøges nærmere. Man kan derfor ikke trække hårde delkonklussioner, der kan omsættes til ændringer i doktrin og organisation eller materielindkøb. Spillet viser imidlertid ret tydeligt effekten af moderne teknologi på kamppladsen – særligt ISR-midler.
Det blev påpeget og drøftet at spillet nok ikke repræsenterer kamppladsen i 2043, men snarere den moderne kampplads, da anvendelsen og omfanget af sensorer blev vurderet for lille. Langt flere sensorer forbundet i et netværk, analyseret af AI, ville give begge sidder et langt bedre billede af kamppladsen i 2043, var vurderingen. Ligeledes var de russiske enheder ikke udrustet med moderne organisation eller teknologi, ud over droner og lidt cyber i staren af spillet, hvilket gav dem en teknologisk ulempe (som ikke sås i spillet)
Spillerne var ikke alle 100% inde i de forskellige koncepter, hvorfor disse kun delvist blev implementeret. Ligeledes gav opstillingen, det relativt begrænsede kort, og den begrænsede tid til rådighed, at 4th Guards desværre ikke nåede ind i brigadens rum, hvorfor det reelt var divisionens (Blå) mobile-defense, gennemført med enheder fra brigaden der blev gennemført.
Ingeniør og logistikområdet blev ikke spillet/vist/afprøvet tilstrækkeligt.
Der blev identificeret nogle optimeringsmuligheder ved spillet, der kunne have ændret dele af kampens gennemførelse.
Spillet viser meget dårligt kompagniers og delingers kamp, og herved effekten af Robotic Combat Vehicles.
Tørre tal
(der blev kun gennemført 3 runder af 4 timer og 4th Guards forreste enheder nåede IKKE ind i brigadens rum da spillet sluttede)
Tab (1. BDE):
8x TUAM
6x MUAS
2x Robotic Combat Vehicles
BDE FCP
BDE OPS 1
BTN FCP
2x Opklaringsdelinger
2x Luftværnsdelinger
3x Panserinfanterikompagnier
2x EW-delinger
2x Tung morterdelinger
1x UAS-delinger
1x Panseringeniørkompagni
Forbrugt ammunition:
2x Loitering munitions sværme (mindst 14 skud pr sværm)
14x Batteriskydninger med mindst 6 skud pr rør
2x Præcisions artilleri lag (excalibur eller lignende)
KM Kørt: for frontenhederne i DIV-Mobile defense – 10km
Erfaringer og læringer ifht Innovation Challenge indlæggene
IC1. Decoys
1.Brigade anvendte ikke vildledning, hverken i planen eller særlige vildledningsattrapper. Det kan argumenteres at en del af modstanderens ISR-kapaciteter KUNNE have været bundet, hvis der var anvendt attrapper mv. dette blev ikke afprøvet.
IC2. Rummet
1.Brigade blev ikke støttet af rumkapaciteter, men en overflyvning af F35 sent i spillet, viste effekten af at have gode sensorer, der kan overskue kamppladsen. Selvom rum eller luftbårne sensorer ikke nøjagtigt kan identificere de fjendtlige enheder, giver de information til hvor mere præcise sensorer, som opklaring og droner, kan indsættes. En ”persistent” rumovervågning af kamppladsen vil give en stor fordel på brigadeniveauet.
IC 3. ISR og Shaping
Da modstanderen ikke nåede ind i brigadens rum, blev de indsatte manøvrergrupper ikke afprøvet. Man kan argumentere for at brigadens fremskudte styrker i divisionens mobile-defense var små manøvrergrupper, som beskrevet i IC 4. men med en overvægt i opklaring som IC 3. Disse enheders kamp afladte flere diskussioner om såvel anvendelsen og organiseringen af opklaringsdelingerne.
Manøvrergrupperne i divisionens mobile-defense rådede over robotic combat vehicles, opklaringsdelinger, EW-delinger og UAS-delinger. Da spillet meget dårligt simulerer opklaringsdelingens TTP, kan det ikke konkluderes noget herpå, dog blev følgende diskuteret:
Er der behov for bemandede opklaringsdelinger, hvis opgaven med at få og fastholde føling kan løses af ubemandede sensorer.
Udsættes opklaringsdelingerne for unødig stor fare ved at gennemføre opklaring med kikkert, frem for igennem sensorer. – giver mastebaserede eller tethered droner med sensorer, tilstrækkeligt med afstand til modstanderen at opklaringsdelingen har en chance for at overleve?
Er lette opklaringsenheder tættest på fjendes kampenheder for sårbare hvis de er lette?
Er der behov for at opklaringsenheder er tunge og kan kæmpe – hvad er opgaven?
Vil/skal brigaden/divisionen efterlade opklaringsenheder og lade dem overrulle – selv med en stor risiko for at disse tabes? – kan opgaven løses af sensorer?
Hvem bekæmper fjendens opklaring?
Robotic Combat Vehicles ved opklaringen sparer liv – behøver ikke nødvendigvis at være bevæbnede.
Da UAS i sig selv kan flyve langt, udsættes UAS-delingerne for unødig stor risiko ved at indsætte delingen for langt fremme. (Der er ikke behov for at kunne indsætte sensorer længere fremme end eget artilleri kan række)
IC 3. beskriver anvendelse af loitering munitions ved artilleriet til bekæmpelse af mål i dybden. Brigaden indsatte to gange sværme af loitering munitions mod erkendte kampvognskompagnier med stor effekt. Enkelt indsatte loitering munitions ses alene anvendelige mod punktmål – som high value targets. Anvendelsen af loitering munitions var en af de lidt længere diskussioner vi havde, hvor måltype, placering i organisationen og autorisation blev diskuteret. Grundet våbnenes rækkevidde og evnen til at skabe sværm, der kan bekæmpe større mål, ses disse våben at være meget effektive mod fjendens reserver, hvorfor de bør ligge på brigade eller divisionsniveauet, og påkaldes som artilleri. Ligeledes kunne enkelt våben indsættes i forbindelse med brigadens og divisionens shaping i deep – dette understregede at det nok er på disse niveauer våbnene giver størst effekt.
IC 3. Beskriver at alle enheder er udrustet med C-UAS-kapaciteter – dette spil viste at dette er et stort behov.
IC 4. Shaping as decisive
IC 4. beskriver anvendelsen af manøvrergrupper – som nævnt ovenfor blev dette ikke testet tilstrækkeligt.
Konceptet taler for større vægt på shaping. I dette spil blev begge sidder kun i meget begrænset omfang støttet af foresatte, hvorfor foresattes shaping ikke kunne ses. Forudsætningen for shaping er et stærkt efterretningsbillede, dette formåede 4th division at skabe hvorimod 1. Brigades TUAS alle blev skud ned i første runde. Dette gjorde brigaden forholdsvis blind, hvorfor fokus i højere grad var at beskyde de erkendte frontenheder frem for modstandere i dybden. Hvis shaping skal have den ønskede virkning kræver det en bred vifte af ISR-kapaciteter der er redundante. Russiske enheder har en overvægt af luftværn, hvorfor TUAS hurtigt skydes ned. Russerne anvendte en succesfuld cybersweep til at finde koncentrationer af danske enheder, hvorefter de anvendte TUAS til at identificere og påkalde ild. Dette underbygger behovet for overlappende ISR.
IC4. beskriver anvendelsen af robotic combat vehicles som såvel mobile og stationære sensorer. Dette blev gentagne gange diskuteret og det endte med at brigadens forreste enheder, og de eneste der overlevede mobile defense, var de ubemandede køretøjer. Ligeledes blev muligheden/evnen til at fjernudlægge sensorer med fx artilleri drøftet og fundet anvendeligt.
Konceptet taler om behovet for præcisionsgranater til artilleriet. Dette blev anvendt to gange, men uden den store effekt – det vurderes af den mindre end forventede effekt skyldes spillets regler.
IC 5. Brigaden forstærket med robotter
Ej heller dette koncepts manøvrergrupper nåede at blive testet.
Konceptet beskriver at hvert niveau har egne droner. Dette afspejledes ikke i spillet, men grundet den store nedslidning af både TUAS og MUAS, ses dette at være validt. Ligeledes beskrives sensormaster og andre sensorer der giver enhederne ”stand-off-range”, så enhederne kan se, men ikke blive set, og modstanderen kan bekæmpes med ildstøtte, frem for direkte skydende våben. Dette blev ikke direkte afprøvet, men behovet for at kunne starte bekæmpelsen af modstanderen før han kan se dig ses validt pba spillet.
Brigaden havde ikke den beskrevne weapon locating radar, dette gjorde at der ikke kunne gennemføres effektiv kontrabatteriskydning ved brigaden. Da modstanderen har en voldsom overvægt i artilleri, ses det vigtigt at kunne nedkæmpe dette, hvorfor det anbefales at se på WLR ved brigaden.
IC 6. Vedligeholdelsestjeneste
Logistik og vedligeholdelse blev ikke testet i spillet. Tre PNINFKMP blev nedkæmpet af modstanderens artilleri, hvilket peger på et stort behov for både at kunne bjærge og reparere brigadens køretøjer tæt på men også i skjul.
IC 7. Føringskoncept
Brigaden mistede både sit FCP og OPS1, samt en BTN FCP grundet modstanderens overlegenhed med UAS, og brigadens manglende luftværnskapacitet. Det blev hverken diskuteret eller afprøvet om brigadens føringsinstallationer ville have været mere sikre, hvis de anvendte bygninger frem for vores nuværende pansrede og højmobile koncept.
IC 8. Unmanned ground sensors
Brigaden gjorde brug af ubemandede jordsensorer, der alene kunne identificere ”at der var noget”. Disse gav god indikation på hvor andre ISR-midler skulle anvendes. Det blev drøftet af brigaden bør have et antal mere avancerede jordsensorer der med kamera og andre sensorer kunne identificere og skabe datagrundlag for påkaldelse af ild.
Runde for runde
Der blev spillet 3 runder. Her er opslagene fra facebook gruppen.
I grove træk angreb 4th Guard efter russisk/sovjet doktrin med sine to regimenter i front, men indsat i echelonner. Russerne anvendte sine regiments ISR midler (opklaringsdelinger, droner og EW til at stedfæste brigadens forreste enheder, mens divisionsopklaringen, godt støttet af et cyber-sweep i starten af spillet, hvor nogle af brigadens soldaters brug af sociale medier afslørede placeringen af brigadens reserve, blev brugt på at se i dybden af brigadens opstilling. Russerne gjorde god brug af deres overvægt i artilleri til at bekæmpe erkendte enheder.
Brigaden havde sendt små manøvrergrupper frem foran brigadens forsvarsrum, for at gennemføre opklaring og til dels divisionenes mobile-defense. (der var ikke nogen egne enheder foran brigaden, ej heller divisionsopklaring). Brigaden indsatte sine ISR midler, manøvergrupper med opklaringsovervægt, EW, og UAS til at finde fjendens forreste enheder og bestemme tyngde. brigadens TUAS, der var sent i dybden af modstanderes rum blev alle skudt ned af russernes overvægt i luftværn. Brigaden havde svært ved at skabe sig et godt billede af modstanderes tyngde og tabet af TUAS gjorde at muligheden for at shape russerne var dårlige.
Føringsvirksomhed. Hvordan forsvarer manøvrer grupper med robotic combat vehicles og loitering munitions sig?
Enhederne på kortet. (bemærk at der indledningsvist ikke var plads til hele 4th guards tank division, på trods af at divisionen manglede et panserregiment. Bemærk også tætheden af de russiske enheder. Om dette afspejler virkeligheden, er uvist)
Første runde er i gang. 4th guards tank division fandt panserbataljon en med et cypersweep... Det har kostet brigaden to ud af tre luftværnsdelinger... (Cybersweep – soldaternes brug af sociale medier afslører vores placering, hvorefter fjenden indsætter droner til at bekræfte dette)
Vi er stadig i første runde... Vi har haft en god diskussion om moderne panserværn med loitering munitions... Mere om det i rapporten
1. Runde... FMI UAS sagsbehandler er i rummet... Han har fået en indkøbsordre med hjem.
I forlængelse af første runde har vi løbet fokusområderne igennem og særligt diskuteret opklaring... Her kommer der til at ske noget i fremtiden
Yaks!!! Der røg brigadens og en Bataljons FCP... Russerne er meget heldige med både deres UAS og artilleri.
Anden runde... Vi er ikke i kamp endnu... Men er kraftigt nedslidte allerede.
Så er vi færdige efter 3 runde... Vi kom ikke engang ind i Brigadens rum... Men har til gengæld fået nogle rigtigt gode diskussioner mv...
Stor tak til Lars, Morten, Ole, Claes, Morten og Peter for jeres deltagelse i dagens wargame. Det blev til en masse hyggelige timer med mange gode drøftelser af doktrin, teknologi og organisation. En skal at vi ikke rigtigt nåede ind i brigadens rum - det må blive næste gang. Særligt vores diskussioner om Loitering munitions, droner, og opklaring var interessante.
댓글