Anbefalinger fra dette wargame
Manøvrer-gruppe ideen skal undersøges nærmere. Manøvrer-gruppen skal være markant mindre end en bataljon og rummet skal være noget større end det var i spillet, for at ideen giver mening. Forskellen til nuværende bataljonskampgrupper er lille, når gruppen stort set er på størrelse med en bataljon.
Opgaven for manøvrer-grupperne skal klar defineres – er de kampenheder, der skal rense mål, eller er de selvstændige opklaringsled, der med en masse sensorer skal føde targeging-processen?
Langtrækkende panserværn (Loitering munitions og NLOS-missiler) har først stor effekt for brigaden, når de kan affyres som sværme, der kan tage hele enheder ud på én gang. Enkelte systemer er gode mod high value targets.
Opklaring forstærket med robotter giver større mulighed for at afsøge rum og ildkraft ved føling. Størst effekt er, at det er robotten der bliver nedkæmpet når OPK opdages alene bag FJ linjer.
Let opklaring er for sårbar og mangler kampkraft til at kunne slå sig igennem FJ-linjer. Let opklaring skal indsættes i små led og spredt og baserer sig alene på evnen til at holde sig skjult – er det sandsynligt på en fremtidig kampplads med sensor overflod?
Tung opklaring skal indsættes mere samlet, for at få gavn af panser og bevæbning. Dette giver et mindre område der kan afsøges. Droner og robotter kan opveje dette.
Master med sensor ved OPK giver stand-off! Hvilket forøver overlevelsesevne!
Vildledningsenheder bør ligge ved brigaden og ikke bataljonen. Sammensat korrekt er der sandsynlighed for at disse kan have stor effekt.
Der skal afsættes enheder til sikring af rear!
Area management er et mareridt!
C-UAS ved hver deling er en nødvendighed! (der skal LV til at tage FJ TUAS ud!)
Det koster UAS at angribe – mange! Og når brigadens TUAS, bataljons MUAS og KMP NANO UAS alle er skudt ned, angriber vi i blinde… og det er dumt!
Kampen i målet for kampbataljon skal undersøges nærmere – kæmper de anderledes når de kan trække på langtrækkende effekter?
Formål
Der wargames mhp. at få nuance på koncepterne og finde styrker og svagheder herved.
Fokus på dette wargame var på kamptjeneste nede i brigaden:
Undersøge manøvrer-gruppe ideerne
Undersøge brugen af Loitring munitions og Langtrækkende NLOS-panserværn
Pansret eller let opklaring
Vildledning med dedikerede enheder hertil.
Mål
En liste over konklusioner der kvalificerer eller diskvalificerer elementerne i koncepterne.
Metode
Dette spil var en fortsættelse af Wargame #1. Fokus var mindre på brigadens ISR og Fires kredsløb, men mere på manøvrer-gruppernes kamp og opklaringsdelingernes virke.
Frem for at indsætte hele brigaden, blev kun to Manøvrer-grupper og to opklaringsdelinger indsat, flankeret af en vildledningsdeling, med vildledningsrobotter.
Forudsætninger
Den ene manøvrer-gruppe blev organiseret jf IC 5, og den anden JF bataljonsorganisation ORG i IC 3.
Brigaden havde indsat en tung og en let opklaringsdeling med master og understøttet med bevæbnede opklaringsrobotter.
Artilleriafdelingen havde en langtrækkende panserværnskapacitet (IC 4 og 5) der kunne indsætte loitering munitions i sværm ud til 40KM.
Svagheder og styrker ved fokus på UAFD med dette wargame
Dette wargame er bygget til brigadens kamp, hvor for delingers og til tide kompagniers kamp bliver meget unuancerede.
Det er umuligt at få testet alle forslag i alle indlæggene i ét spil. Efter hvert spil identificeres områder som skal undersøges nærmere.
Dette er et solo-spil, hvilket betyder at jeg spiller begge sidder. Det gør ISR-kredsløbet udfordrende, for jeg skal lade som om jeg ikke ved hvor fjendens enheder er når ISR-midlerne skal indsættes.
Jeg har skrevet et af indlæggene og har holdninger til de andre. Jeg lider selvfølgeligt af ”confirmation bias”. Det kan kun afhjælpes ved at flere deltager i spillet.
Tørre tal
Tab i forlængelse af wargame #1.
8x NANO UAS
2x MUAS
2x Loitering munitions sværme (ca 10 munitions pr sværm)
3x RCV (Robotic Combat Vehicles)
1x OPS 1
1x Artilleri batteri (nedkæmpet af FJ OPK)
2X OPKDEL (Let)
1x OPKDEL tung
2x KVGDEL
1x MEKINFKMP
31x Batteriskydninger med mindst 6 skud pr rør
3x NLOS Missiler
28km kørt (ca)
Erfaringer ifht Innovation Challenge indlæggene
IC 1. Decoys: Hvis vildledning skal virke, skal den underbygges i alle spektra, og med ilden – samtidigt skal den være troværdig (alt sammen doktrin) men det betyder at en dedikeret vildledningsenhed skal have et antal robotter der kan kontrolleres centralt, og som udstråler og ser ud som ”the real deal”, samtidigt, kan tyngde angrebet ikke anvende ild til at blænde eller holde fjender nede i deres akse. Brug af vildledning ved artilleriet ses ikke effektfuld, da fjenden her skyder på data fra weapon locating radar – altså derfra hvor der bliver skudt – sekundært UAS-data.
IC 2. Rummet. Rum baserede sensordata blev ikke indspillet i dette spil. – den største udfordring med rummet i denne situation, ses at være evnen til at holde sig skjult for fjendens satellitter.
IC 3. ISR og Shaping. Bataljonsorganisation hvor det fjerde kompagni blev udskiftet med to opklaringsdelinger og en UAS/EW-deling blev testet. OPKDEL kom ikke langt nok frem foran bataljonen, hvorfor de mere eller mindre blev indsat som Forspids og blev nedkæmpet hurtigt af FJ MR kompagni modangreb. Anvendelsen af OPKDEl læner sig meget op af IC 4. Delingsbaserede Manøvrer-grupper – Dette skal undersøges nærmere, men ses kun anvendeligt når brigaden kan sprede sig mere ud i terrænet. Disse ses mest effektfulde når de medfører egne UAS og master – de skal se uden af blive set. Og IKKE kæmpe under nogen omstændigheder – dét er en svaghed!
IC 4. Shaping as decisive.Delings-Manøvrer-grupper skal undersøges nærmere – se ovenfor. Anvendelsen af langtrækkende panserværn (40km loitering munitions) blev afprøvet og fundet brugbart til nedkæmpelse af FJ modangreb. Forudsætningen for stor effekt mod FJ kampenheder er masse og muligheden for at samle i AI baseret sværm, der selv fordeler mål. Mod HVT ses enkelt systemer enten fx SPIKE NLOS LR (9km) anvendelig, men her skal enkelt mål være erkendt i forvejen. Fordele og ulemper ved hhv Loitering munitions og langt rækkende panserværnsmissiler skal undersøges.
IC 5. Brigaden understøttet med robotter. Vildledningsdelingen, opklaringsdelingerne og kampkompagnierne i den ene manøvrer-gruppe, var alle understøttet af robotter. Disse systemer ses at hav berettigelse til at skabe masse og levere kampeffekt, uden af sætte menneskeliv på spil. De tekniske udfordringer med autonomi, fjernbetjening og deraf kommende udstråling, sårbarhed for jamming mv skal undersøges nærmere.
Den ene manøvrer-gruppe blev bygget jf IC 5. Den er for stor, når indsat som tyngdeenhed i rammen af brigadens angreb. Hvis indsat selvstændigt med stor afstand fra naboenhed og foresattes mulighed for støtte kan ideen være anvendelig – minder mest om gamle dages tunge opklaringsenheder.
Tung opklaring blev afprøvet. Tung opklaring blev indsat doktrinært, men fandt ved et tilfælde fjendens artilleriafdeling. Efter at have ødelagt ét batteri med Brigadens artilleri, blev delingen indsat i angreb for at ødelægge det andet batteri, understøttet med delingens bevæbnede robotter – Dette kunne have været løst med andremidler – fx langtrækkende panserværn – (loitering munitions eller NLOS-missiler). Hvis den tunge opklaring vælges, skal den være så svært bevæbnet at den har overlegenhed mod de mål den ses at skulle bekæmpe i fjendens dybde. Om den kan/skal kæmpe sig igennem fjendens frontenheder skal undersøges. Her ses værdien af den tunge deling mest i pansringen.
Mobilitet ifht de mange vandløb er en udfordring for alle typer opklaringsenheder – Valget af amfibiske køretøjer bør prioriteres meget højt!
IC 6. Vedligholdelsestjeneste. Dette blev ikke afprøvet i spillet.
IC 7. Føringskoncept. Brigaden var i angreb, og derfor under konstant bevægelse. En overrullet fjendtlig opklaringsdeling fandt OPS 1. ved et tilfælde, hvilket medførte at OPS 1. blev nedkæmpet. Ville et andet koncept have klaret sig bedre? Dette er uvist, men sandsynligvis ikke.
IC 8. Ubemandede jordsensorer. Russerne havde udlagt ubemandede jordsensorere ud langs brigadens formodede angrebsakser. Disse gav russerne en indikation om at enheder var i nærheden, men ikke hvilken type. Dette blev verificeret med UAS. Brugen af ubemandede jordsensorer i angreb skal undersøges, men ses meget anvendelig i forsvar.
Runde for runde
1/ 1.BDE er organiseret i to manøvrer grupper. FJ tyngde er erkendt i nord, så vi går syd om og flankere. Vildledningsdelingen ofres i FJ IKO. I dag springer vi over BDE ISR og Shaping og fokuserer på bataljons manøvrer.
2/ Den lette opklaringsdelingernes delings robot fandt en EW-deling... Begge nedkæmpet. Russerne forsøger passivt at lokke BDE ind i IKO.
3/ 3 runde. I/? Fandt et MR KMP i forberedte kampstillinger med en UAU i første runde. Afdelingen har skudt på det KMP i tre runder i træk - 6 BT-skydninger af godt 6 granater på rør i tre omgange... Vi har fået ram på en deling. Heldigvis har vi også skudt tre russiske TUAS ned... Hvilket har reddet den masserede BDE... Area management er et helvede!
4/ 4. Runde. Der røg BDE OPS1. FJ stay behind OPKDEL var heldige. Vildledningsdelingen ser ud til at virke. Russerne gjorde den kardinale dødssynd at slippe følingen med brigaden helt da de frigjorde fra den første forsvarslinje... To bataljonsmanøvrergrupper er på vej syd om uopdaget...
5/ Deception delingens hævn! Den i IC 4. Beskrevne long range loitering munitions kapacitet nedkæmpe de den T90 ESK der var kommet for at genoptage følingen... Loitering munitions og LR NLOS har størst værdi når de indsættes som sværme.
6/ Den tunge opklaringsdeling der fandt russernes ene afdeling, tog straks kampen op mod dette HVT. Støttet af bevæbnede opklaringsrobotter blev det batteri som afdelingen for Oksbøl ikke ødelagde hurtigt nedkæmpet.
7/ Russerne har opdaget at de næsten er omgået... Nu skal der flyttes tyngde!
8/ 7. runde. Nu indsættes kampenhederne. Deception delingen er nu både blevet opklaring og kampenhed. Et fjendtligt bataljons FCP kørte direkte ind i den og blev nedkæmpet... Heldigt. Der ser ud til at det er lykkedes russerne at forlægge tyngde... Nu ser vi.
9/ 8. rundefjendens panserværns bataljon var overraskende stædig. Efter hårde kampe blev den sidste panserværnsdeling tvunget til at flygte, men først efter at manøvre-gruppen havde hældt loitering munitions, NLOS missiler, artilleri med mere efter den.
10/ Vi stopper her. kampbataljonens kamp i målet skal undersøges. Hvad betyder rådighed over fires, sensorer og robotter for den kamp
Comments