top of page

Indledende rapport for Landmilitært Udviklingsforums Innovation Challenge – 1. Brigade på fremtidens

Opdateret: 18. aug. 2023



BLUF

Landmilitært Udviklingsforum har modtaget syv indlæg til Innovation Challenge 1- Brigade på fremtidens kampplads anno 2043. indlæggene kan kategoriseres i under to overskrifter.


1. Specifikke indlæg

2. Konceptuelle indlæg


De specifikke indlæg handler om anvendelsen af vildledning, anvendelsen af rummet, en ny tilgang til vedligeholdelse i brigaden og føringskoncept.


De konceptuelle indlæg, beskriver tre forholdsvis ens tilgange til brigaden, hvor der lægges større vægt på ISR og ildstøtte (fires), anvendelsen af ny teknologi, samt behovet for at kunne undgå modstanderens ildstøtte.


Landmilitært udviklingsforum vil analysere og hvor muligt wargame de syv indlæg og derfra komme med konkrete anbefalinger til udviklingen af brigaden frem mod 2032.


Indlæggene vil blive delt på hjemmesiden og Facebook gruppen mhp at drøfte de ideer der bliver præsenteret.


Hvad var opgaven

Landmilitært Udviklingsforum inviterede 1. juni til deltagelse i en innovation Challenge, med opgaven:

Hvordan skal 1. brigade kæmpe og vinde på fremtidens kampplads?


Formålet var at give Hærens ledelse, Forsvarets udviklere, Forsvarets Materiel og Indkøbsstyrelse, De danske universiteter og Forsvarsindustrien et bud på hvordan 1. Brigade kan se ud i 2043, og herigennem inspirere til videre udvikling og afprøvning af de doktriner, organisationer og teknologier, der beskrives i indlæggene.


Formen var fri, og alle indlæg velkomne. Challenge løb til 1 juli, hvorefter folkene bag Landmilitært Udviklingsforum vil gennemlæse, drøftet, analysere og i muligt omfang wargame ideerne fra indlæggene.


Links til opgave og Landmilitært udviklingsforums beskrivelse af fremtidens kampplads anno 2043:


Indlæg

Landmilitært Udviklingsforum har modtaget seks indlæg med følgende temaer:


1. Vildledning og anvendelsen af Decoys ved brigaden.


2. Anvendelsen af rumbaserede satellitter til overvågning af Brigadens rum


3. Brigade koncept bygget omkring et forstærket ISR og ildstøttekoncept, understøttet af ubemandede systemer på baggrund af USMC-erfaringer


4. Brigade koncept omkring temaet Shaping as decisive, hvor enhederne spredes ud, splittes op og der lægges større vægt på ISR og ildstøttekapaciteter.


5. Brigade koncept, der forstærker nuværende koncept med ubemandede systemer, nye måder at organisere sig på og en større vægt på ISR og ildstøtte.


6. Taktisk vedligeholdelse ved brigaden.


7. Brigadens Føringskoncept 43


Fælles træk

Fælles for alle indlæggene er følgende:

  • En langt højere anvendelse af ISR og ildstøtte til shaping af modstanderen inden frontenhederne kommer i føling.

  • En omfattende anvendelse af moderne teknologi, herunder AI, ubemandede systemer i luften og på jorden.

  • Behovet for at imødegå modstanderes ISR og ildstøtte med, organisering der tilgodeser skjul, spredning og vildledning

Videre behandling

Landmilitært udviklingsforum vil internt drøfte de syv indlæg, indbyde medlemmerne i Landmilitært Udviklingsforum til at kritisere indlæggene og hvor muligt wargame dem.


Når dette er gennemført, vil vi skrive en rapport med anbefalinger til 1. Brigades udvikling frem mod 2043, med afsæt i indlæg og wargaming.


I de følgende dage vil vi dele de enkelte indlæg i FaceBook gruppe og på hjemmesiden, og bede medlemmerne forholde sig kritisk til dem, så vi kan indsamle data herom.


Hovedtræk og de vigtigste pointer

Nedenfor har vi ladet ChatGPT til at udlede hovedtrækkene og de vigtigste pointer i de 7 indlæg.


1. Anvende se af vildledning og decoys

Hovedtrækkene og de vigtigste pointer i teksten er:

  1. Brigaden bør have et dedikeret kompagni til deception og decoys for at øge forvirringen og skabe falske mål for fjenden.

  2. Brugen af oppustelige decoys og falske transmittere kan vanskeliggøre fjendens målfatning og øge sandsynligheden for modangreb.

  3. MLRS, HIMARS, ART og Morter enheder bør være monteret på selvkørende undervogne med hjul og anvende shoot and scoot-taktik for hurtig relokalisering og undgåelse af modangreb.

  4. Morterdelinger bør være monteret på selvkørende lavetter og fjernbetjenes for at muliggøre samtidige ildoverfald og bekæmpelse af flere mål samtidigt.

  5. Til fjernopklaring bør droner bruges, der forsynes med strøm fra jorden og er monteret på robotkøretøjer, som styres af bataljonen. Disse droner kan være udstyret med forskellige sensorer som flir/lltv radar, lidar osv., og skal være ledsaget af decoys for at forvirre fjendens sensorer.

  6. Tøjrede luftskibe bør anvendes til at skabe et overblik over brigadens ansvarsområde og kan også være udstyret med forskellige sensorer. De skal også have decoys til at forvirre fjendens sensorer.

  7. De forskellige enheder og systemer skal være i stand til at operere på forskellige højder afhængigt af deres opgaver og sensorer.


2. Anvendelse af Satellitter

Hovedtrækkene og de vigtigste pointer i teksten er:


  1. Center for sikkerhedsteknologi Security DTU på DTU Space har analyseret satellitbilleder og identificeret missilradarer ved hjælp af syntetisk apertur radarer (SAR).

  2. Baseret på analysen er der fundet Patriot missilradarer i Israel, STRIL i Sverige og flere i Ukraine og Rusland.

  3. Der er foreslået generel overvågning af større landområder ved hjælp af satellitter med medium opløsning, efterfulgt af brugen af højopløselige (spion) satellitter til at overvåge mistænkelige områder og aktiviteter. Dette foreslås som et tip & cue-system, hvor den generelle overvågning leder til mere intensiv overvågning af specifikke områder.

  4. Disse opdagelser og forslag er relateret til Dark Ship-projektet under FMI (Forsvarets Materiel Tjeneste) og deres finansiering. Projektet har til formål at opdage skibe med slukkede AIS-transpondere i områder som Arktis, Baltikum, Sortehavet osv.

  5. Forslaget indebærer et krigsscenarie, for eksempel i Baltikum, hvor optrapningen af forskellige radar systemer kan følges ved hjælp af satellitter og muligvis også højtflyvende droner.


3. Koncept 1. IST og ildstøtte

Hovedtrækkene og de vigtigste pointer i teksten er:


  1. Der er behov for at tilføre reviderede OPK ESK til PNINFBTN med forbedrede kapabiliteter inden for ISR (Intelligence, Surveillance, and Reconnaissance), FIRES (Fire Support) og Loitering ammunition.

  2. MEKINF/PNINF KMP (Mekaniseret Infanteri/Panserinfanteri kompagnier) skal styrkes med robotter for at opnå større INF GRP (Infantri Grupper), forbedret ildstøtte og fleksibilitet.

  3. Indførelse af mini-droner på DEL (Deling)-niveau vil forbedre ISR gennem swarming i kamp i uoverskueligt terræn.

  4. Erfaringer fra USMC Infantry Battalion eXperiment 2023 (IBX30) viser behovet for udvikling af brigadeenheder med flere og nye kapabiliteter til at imødegå moderne kamppladsudfordringer.

  5. Forslaget indebærer tilføjelsen af en fjerde UAFD til det nuværende BDE (Brigade) koncept, som kan bidrage med øget kapacitet og kapabilitet.

  6. Der er behov for forbedrede midler inden for ISR og FIRES i den nuværende PNINFBTN, da disse områder er afgørende for moderne kamp.

  7. USMC gennemgår en radikal forandring for at håndtere fremtidige konflikter i Stillehavet, som IBX30 eksperimentet har resulteret i.

  8. Ud over mobility, redundancy, og precision fires capability, er "Hub and Spoke operations" et vigtigt koncept, der fokuserer på forbedret ISR og adgang til BDE assets på frontenhederne.

  9. Rygraden i 1BDE er PNINFBTN, der har til opgave at forsvare den danske territorialgrænse og støtte NATO's artikel 5. Der forventes dog en øget trussel fra modstanderens ISR og FIRES samt konventionelle mekaniserede styrker.

  10. Forslaget indebærer tilføjelse af en UAFD med styrket kapacitet inden for ISR, FIRES, FINSK og UAS (Unmanned Aerial Systems) til PNINFBTN. Denne enhed vil kunne bidrage til kampen i dybden og styrke BTN (Bataljon) fleksibilitet og kapabilitet.

  11. Der er behov for styrkelse af STKMP (Stabskompagni) på C2 (Command and Control) området med en fuld node pr. UAFD og levering af lokal SHORAD (Short-Range Air Defense) samt egne organiske SAN (Sanitetsdeling) og LOG (Logistikdeling) SEK (Sektion).

  12. MEKINF/PNINF KMP skal have egen organisk ildstøtte i form af 81 mm morterer (MT) og mini UAS på DEL-niveauet til afsiddet indsættelse. Mini droner (Black Hornet) skal øge DEL-agiliteten og overlevelsen.

  13. Indførelsen af autonome robotter vil kunne bidrage til løsning af IGR (Ingeniør) opgaver under vanskelige forhold samt anvendelse af landbaseret loitering ammunition.

  14. BDE kamp forventes at blive mere fragmenteret og decentraliseret, hvilket stiller krav til C2 kapaciteter og decentral indsættelse af BDE kapaciteter. AI (Artificial Intelligence) kan understøtte den logistiske cyklus og bevægelse til egen sikring.

  15. Det anbefales at styrke BDE LV kapabiliteterne med både SHORAD og MEADS (Medium Extended Air Defense System) for optimal udnyttelse af enhederne.

  16. LOG (Logistik) og ISR skal styrkes for at understøtte PNINFBTN's udvikling, og der skal være fokus på egen sikring og counter drone kapabiliteter.

  17. Konventionel ildstøtte og kontra-batteri kapaciteter bør ikke nedprioriteres, og der bør suppleres med nye kapabiliteter som loitering ammunition og langtrækkende præcisionsildstøtte.

  18. ATTRAP enheder og vildledning skal styrkes for at skabe illusionen om reelle enheder og forvirre modstanderen.

  19. Alle enheder skal styrkes med counter drone kapabiliteter for at imødegå truslen fra fjendens droner og UAS.

4. Koncept 2. Shaping as decisive

Hovedtrækkene og de vigtigste pointer i teksten "LANDMILITÆR UDVIKLINGSFORUM – INNOVATION CHALLENGE 2023" kan opsummeres som følger:

A. DOKTRIN/KONCEPT:

  1. Shaping Operations skal tillægges større vægt for at skabe bedre forudsætninger for afgørelsen.

  2. Aktiv anvendelse af asymmetri og udnyttelse af fjendens svagheder.

  3. Situationsbestemt spredning og samling af kampkraft.

  4. Behov for tilvejebringelse, detektion og stedfæstelse af stationære mål.

  5. Langtrækkende bekæmpelse og situationsbestemte hindringer i offensiven.

  6. Nedslidning, forsinkelse og kanalisering i defensiven.

B. Kampenheder:

  1. Decentralisering og fleksibilitet ned til delingsniveau (task forces).

  2. Delings task forces organiseret med kampenheder, opklaringsled, observatørled, ingeniørled og luftværnsled.

  3. Anvendelse af UGS/AGV og UAS til indhentning og bekæmpelse af fjenden.

C. Targeting:

  1. Sårbarhedsanalyser og bekæmpelse af fjendens svagheder.

  2. Fokus på fjendens kill chain kapaciteter og vanskeliggørelse af bekæmpelse af egne styrker.

  3. Anvendelse af sociale medier (SoMe) til misinformation og forplumring af situationsbilledet.

  4. Decentralisering for at overvælde fjenden og forhindre effektiv reaktion.

D. ISR-enheder:

  1. Anvendelse af UGS, UGV og UAS til indhentning og overvågning.

  2. Behandling af data ved sensoren og near real-time transmission af relevante informationer.

  3. Netværksintegration af sensorer og bekæmpelsesmidler.

E. Ildstøtte:

  1. Robust og spredt ildstøtte med større logistikkæde og forsyninger.

  2. Udvidet luftværn og elektronisk krigsførelse (EW).

  3. Robust efterretningskapacitet for optimal situationsforståelse.

F. Ingeniørtjeneste:

  1. Situationsbestemt mobilitetsfremmende og hæmmende foranstaltninger.

  2. Etablering af hindringer og mineudlægning for at forsinke fjenden.

  3. Styrkelse af overgange og terrængående logistik.

G. Organisation/teknologi:

  1. Højmobilitet og terrængående kampenheder.

  2. Små og mobile føringskapaciteter med automatiserede systemer.

  3. Udnyttelse af autonome og AI-styrede enheder som UAS og UGV.

  4. Styrket logistik og forsyningskapacitet.

  5. Spredt indsættelse af sanitetsenheder og øget evakueringskapacitet.

  6. Anvendelse af vildledningskapaciteter og sikringsenheder.


5. Koncept 3. Tung brigade med robotter

Hovedtrækkene og de vigtigste pointer i teksten er:

  1. Brigaden fokuserer på targeting/shaping og kæmper primært i lukket terræn.

  2. Brigadens kampenehder består af fire typer enheder: kampvognsenheder, panserinfanterienheder, mekaniseret infanteri og panserværnsenheder.

  3. Brigaden organiseres i manøvrergrupper, der er sammensat efter opgaven og prioriterer skjul, sløring og hurtig samling af styrker.

  4. Brigaden har fokus på ISR (Intelligence, Surveillance and Reconnaissance) og har egne droner og efterretningskapaciteter.

  5. Fires (ildstøtte) er vigtig for brigaden, herunder artilleri, mortere og loitering munitions.

  6. Logistik er baseret på hjulkøretøjer, og forsyninger transporteres fra divisionen eller det nationale logistikelement.

  7. Brigaden har et avanceret Command and Control (C2) system og automatiserede rutineopgaver.

  8. Beskyttelse er vigtig, herunder bekæmpelse af fjendens droner og nærsikring af beredskabsområder med autonome nærsikringsrobotter.


6. Vedligeholdelse ved brigaden

Hovedtrækkene og de vigtigste pointer i teksten "Taktisk vedligeholdelsestjeneste i Brigaden" er:


  1. Nuværende koncept for vedligeholdelsestjeneste: Den nuværende vedligeholdelsesstruktur består af et vedligeholdelseskompagni, der er opdelt i 2 og 3 echelon-kapacitet, driftselement, kommandodeling og reservedelsdeling. Der er problemer med opdelingen og manglende taktisk eller praktisk sammenhæng.

  2. Manglende dimensionering af lette reparationshold: Der er ingen specifik dimensionering eller beskrivelse af lette reparationshold, der kan udsendes til mindre reparationer.

  3. Fremtidens opbygning og fordeling: Der foreslås en dimensionering af den taktiske vedligeholdelsestjeneste baseret på databaserede beregninger af materielnedslidning. Planlægningsværktøjer og SAP bruges til at dimensionere vedligeholdelsesbehov og reservedelspakninger.

  4. Opdeling i echeloner: Vedligeholdelsesstrukturen omfatter 1 echelon ved underafdelinger/bataljoner, udrykkehold/triageringshold og fremskudte vedligeholdelsesled. Der er også et centralt 3 echelonsled.

  5. Mobilitet og fleksibilitet: Vedligeholdelseskompagniet er mobilt og kan flytte sig selv. Der er brug af mobil værkstedsudstyr og hurtigt fremstillede komponenter som 3D-printede dele. Materiel kan sendes tilbage til enhederne afhængigt af den taktiske situation.

  6. Større vedligeholdelsesfacilitet: Der findes en større vedligeholdelsesfacilitet uden for brigadens rum til mere komplekse og tidskrævende vedligeholdelsesopgaver.

  7. Evakuering og hjemlig/fabriksmæssig udbedring: Hvis materiellet ikke kan gendannes inden for en given tidsramme, evakueres det tilbage til yderligere reparationer i hjemlandet eller på fabrikker.

  8. Fleksibilitet under forskellige indsættelsesformer: Under kampløse indsættelsesformer kan dele af vedligeholdelsesledet trækkes frem eller ko-lokeres efter behov og tilgængelighed af mekanikere, udstyr, værktøj og reservedele.

  9. Styring af reservedele og materiel: En effektiv vedligeholdelsestjeneste kræver en markant styring af reservedele og materiellets bevægelse gennem kæden. Førere skal være villige til at acceptere materiel med visse begrænsninger for at opretholde kampdygtighed.


7. Brigadens Føringskoncept 43.

  1. Anvende "Commercial off the shelf" udstyr I HQ frem for dyrt "Military off the shelf".

  2. Anvende uklassificerede systemer som fx. Starlink

  3. Er anvendelsen af Førings Piranhaer frem for bygninger og hyppige flyt den rigtige løsning.

134 visninger0 kommentarer

Comments


bottom of page