IC 5. Brigaden understøttet med robotter

Forudsætninger:

- Vi har de nuværende KØTJ (køretøjer, våben, og udstyr) +/-.

- Det skitserede forsvarsbudget og de skitserede stigninger fastholdes.

- Hæren råder over egen studie og udviklingsorganisation, der kan implementere ny teknologi - HURTIGT

(Landmilitært Udviklingsforums fortolkning af organisationen)

Manøvrer:

Kampen vil fokusere på targeting/shaping, så kampen flyttes ind i lukket terræn. Enhederne vil være mindre og mere spredte. UXV (ubemandede systemer) fungerer som enhedernes øjne og kan kæmpe semi-autonomt. Når kampen skal afgøres, er masse, hastighed, koordination, mobilitet og ildkraft afgørende. Enhederne samles i hastigt sammensatte manøvrerenheder og tvinger en kinetisk afgørelse efter omfattende ISR/præcisionsild. Infanteri støttet af de mobile, pansrede enheder med stor ildkraft renser målene.

Brigaden er en tung-brigade, JF NATO.

Brigaden kæmper primært som en del af en division med støttetropper (- logistik) fra divisionen.

Brigaden udfører ikke MDO (Multi-Domain Operations), men kan støttes af andre domæner og fungere som sensor.

BDE AO/Rum (Ansvarsområde/interesseområde) er 1,5 gange større end den nuværende størrelse.

Brigaden organiseres i manøvrergrupper, der er typisk en mellemting mellem et kompagni og en bataljon. Brigaden kan have mellem 4 og 12 manøvreenheder.

Manøvrergrupperne organiseres efter opgaven og vægter behovet for skjul, sløring og hurtig samling af styrker til at skabe et gennembrud. Enhederne kan indsættes alene i op til tre dage og har adgang til logistik, ildstøtte og mobilitets frem/hæm til den givne opgave.

Manøvrergruppe-tilgangen skaber vildledning, fleksibilitet, optimerer tilgængelig plads og mindsker risikoen.

(Landmilitært Udviklingsforums fortolkning af en eksempelvis manøvrer-gruppe)

Kampenhederne består af fire typer enheder:

A. Kampvognsenheder: Bruger pansring, bevæbning og mobilitet til at nedkæmpe fjendtlige pansrede enheder på lang afstand og skabe chok og frygt. Kampvognsenheder er fjendens prioriterede mål og spredes derfor så meget som muligt, når de ikke er indsat i front. Hver kampvogn har enten en sensormast eller en fastgjort drone, der muliggør observation fra skjul. Nye kampvogne har auto-lader, en besætning på tre, skytten på vogne er erstattet af kunstig intelligens (AI), og det tredje besætningsmedlem betjener den autonome ubemandede "wingman". Kampvognen er pansret til at kunne modstå fjendtlig ild fra maskinkanoner og 125mm kampvognskanon skud i front.

Panserværnsraketter og missiler, samt loitering munitions nedskydes af det aktive beskyttelsessystem. Kampvognen er lettere og mindre end nu, delvist grundet mindre behov for tungt stålpanser og nye lettere materialer. Den autonome AI-assisterede kampvogn har øget ildkraft og hurtigere beslutningstagning, hvilket forbedrer effektiviteten.

Kampvognsenhederne består at kampvogne og autonome ubemandede wingmen, som kontrolleres at det tredje besætningsmedlem. Fordelingen er 1/1, så der er ca 45 bemandede og 45 ubemandede kampvogne i brigaden. De ubemandede vogne er lettere pansrede, men bevæbnede på samme måde som de bemandede vogne. Kampvognsenheder samarbejder tæt med infanteriet og udnytter deres ildkraft til at bekæmpe fjendtlige mål i terrænet og sikre gennemtrængning.

B. Panserinfanterienheder(PNINF). Kæmper i tæt samarbejde med kampvognsenheder. Skaber gennembruddet med hastighed og overvældende ildkraft. Infanteriet renser mål og kæmper i lukket terræn i meget tæt samarbejde med infanterikampkøretøjer . Som med kampvognsenheder råder panserinfanterienhederne også over ubemandede platforme (UGV). Da det forudsættes at platformen stadig er CV90 og at BDE råder over dobbelt så mange som nu, indsættes PNINF UGV som selvstændige delinger, der løser fx forpatrulje/ forspids, flankesikring og lignende opgaver. De større UGV i disse delinger medfører et antal mindre UGV, på ben, der kan støtte det afsiddede infanteri i rensning af mål, kamp i by mv.

Delingerne råder over egne droner og på IKK medføres bevæbnede droner til nærstøtte ved fx indbrud i angrebsmål, flankesikring mv.

PNINFKMP berettigelse er det afsiddede infanteris evne til at tage og holde terræn.

C. Mekaniseret infanteri i aldrende Piranha 5. Disse løser opgaver i forbindelse med kamp i lukket terræn, hvor panserinfanteri ikke besidder nok mandskab. Mekaniseret infanteri er mindst 8 soldater i gruppen, råder over flere typer ubemandede platforme, der kan agere som tunge ildstøtteplatforme, bære droner og forsyninger.

D. Panserværnsenheder, med en blanding af langtrækkende Non Line-Of-Sight (NLOS) panserværnsmissiler, samt loitering munitions i beskyttede højmobile platforme. Disse løser såvel shaping opgaver i rammen af brigadens shaping, samt flankesikring for bataljonerne (BTN) og brigaden(BDE) og direkte nærstøtte til angrebet.

Kampenhederne er bygget op omkring delingen som kerneenheden. Delingerne (DEL) og kompagnier (KMP) sammensætter til manøvrer-grupper.

Af administrative årsager organiseres brigaden i fire kampbataljoner med fire underafdelinger i hver. En panserbataljon, to PNINF- og En MEKINF-BTN. Hver bataljon indeholder et stabskompagni med:

• en opklaringsdeling, organiseret som delingerne i opklaringseskadronerne,

• en tungmorterdeling med mindst 4 morter vogne (grundet truslen for kontrabatteriskydning er alle mortervognene autonome),

• en panserværnsdeling, en robotdeling med systemer, der modsvarer enhedstypen. Disse delinger har dog en større overvægt af robotter og har derud over BTN UAS og transport-droner. Stabsdeling,

• Forsyningsdeling,

• Transport deling,

• Vedligeholdelsesdeling,

• Role 2,

• Bjærgningssektion,

• Protection-deling med ekstra nærsikringsrobotter, C-RAM og C-UAS.

Intelligence, Surveillance and Reconnaissance (ISR)

1. Brigadens ISR-kapaciteter er skabt for at informere brigadens kamp og skal derfor kunne se ud i BDE interesseområde.

2. Hvert niveau råder over egne droner, med forskellige formål. Ved KMP og ned bruges de som flyvende kikkerter. Ved BTN og BDE er de til efterretningsindhentning før og under kampen.

3. Der er bevæbnede droner fra DEL til BDE med forskellige typer våben/effekt

4. Jordopklaring skal kunne kæmpe sig til efterretningerne og indhente skjult og på lange afstande. Opklaringseskadronen (OPKESK) er i særlige opklarings-infanterikampkørertøjer, med master, droner og elektronisk krigsførelse (EW)-kapaciteter, samt støttet af UGV, ubemandede sensorer (UGS) og spejdere.

5. EW kan indhente i alle spektra + jamme ud i interesseområde.

6. Human intelligence er en fast del af BDE.

7. BDE kan trække på open-source indhentning og cyber-effekter.

Fires

1. Brigadens fires skal kunne understøtte kampen og gennemføre shaping ud i interesseområdet med høj præcision og hastighed.

2. Artilleriafdelingen (AA) har egne droner og weapon locating radar til kontrabatteriskydning.

3. BDE råder over NLOS long range panserværns kapacitet (9km+)

4. BTN har egen ting morter deling, med præcisions ammunition (autonome platforme)

5. KMP har egne fuld-autonome middeltung morter

6. Artilleri og mortere er autonome og automatiserede, med autoladere.

7. BDE råder over loitering munitions kapacitet til bl.a. targeting, area denial og flankesikring.

Logistik

1. Alle brigadens forsyninger er på hjul. Intet opmagasineres i Brigade supply area (BSA) eller lignende større installationer.

2. BDE logistikbataljon (LOGBTN) opererer i detachementer, spredt og på hjul. Ca 2/3 af LOGBTN køretøjer er autonome/ Leader follower, med automatisk loading/off-loading funktion, samt nærsikrings våbenstationer.

3. BDE genforsynes fra divisionen(DIV) eller det nationale logistik element (NSE) med autonome enheder. Autonome vogne byttes når de når BDE (ingen behov for cross-loading).

4. BDE genforsyner BTN med transportkompagni, der både råder over bemandede, beskyttede og højmobile lastbiler og logistik-droner, der kan levere mellem 25-100kg direkte til frontdelingerne.

5. BDE har ikke egne 3D printere. De er ved NSE. Laver reservedele o.lign

6. Vedligeholdelseskompagniet er mobilt og kan anvende eksisterende infrastruktur eller opstille 3 ECH-kapacitet. BTN råder over 2 ECH. Og KMP en 1. ECH. Alle ECH medbringer relevante reservedele og værktøjer. 1 og 2 ECH er beskyttede og råder over BJ kapacitet.

7. På trods af at de fleste KØTJ kører på strøm er der behov for at fremføre brændstof eller strøm.

8. BDE råder over et Role 3 felthospital. Det forudsættes af fjenden ikke respekterer det rødekros, hvorfor Role 3 er modulært og kan skjules. Moderne telemedicin, sensorer på soldaten og ved sygehjælpere og ambulancer gør, at den sårede kan diagnosticeres præcist meget tæt på skadesstedet og opereres fjernbetjent i Role 3.

9. BTN Role 2/ forbindeplads laver triage og mindre behandling. Den er pansret og mobil

10. BDE kan flytte en kampbataljon i et ryk på tungtransport

11. Den største udfordring for brigaden er den strategiske deployering. Selv uden de nye ubemandede systemer skal Forsvaret råde over en betragtelig transportkapacitet til at flytte alle køretøjerne, forsyningerne og soldaterne. Selv med lettere platforme, vil der være behov for strategisk transportkapacitet, da sliddet på de taktiske platforme er for stor ved længere landevejstransporter. Dette betyder at dele af brigaden skal kunne indsættes i let konfiguration for at få et fodfæste, imens resten transporteres frem. Ligeledes skal en beslutning om deployering af brigaden gennemføres tidligt, hvilket medfører risiko for at FJ anvender dette problem og fremtvinger enten flere falske alarmer, eller også opbygger en kapacitet til at angribe før brigaden kan deployere. Risikoen for at brigaden eller dens enheder indsættes stykkevis er stor. Dette skal der tages højde for i taskorganiseringen.

Command and Control (C2)

1. BDE CIS (C2 og kommunikationssystem) er fuldt udrullet. Anvender redundante forbindelser, der automatisk skifter ved nedbrud/jamming. Kan anvendes under alle forhold, inkl. under kørsel.

2. Alle sensorer på alle platforme er koblet til køretøjets (KØTJ)-computer, der indeholder blandt andet billedgenkendelses AI mv. Alle platforme er på netværket. Data sendes i analyseret form på BDE CIS.

3. Stabene har samme størrelse som nu, men løser andre opgaver. Rutineopgaver løses af AI i BDE CIS, herunder planlægning. Stabsofficererne raffinerer og kontrollerer planer, kuragerer data mv.

4. BDE CIS er udbredt ned til gruppen, men enkelte noder har forskellige autorisationer og adgang til data/info.

5. BDE CIS er skabt til smidig og hastig omorganisering af enheder, tab og tilgang.

6. Logistik og administration er automatiseret.

7. Efterretningstjeneste underbygger såvel planlægning, targeting og føring med real-time analyserede efterretninger sammensat af AI.

8. 50% af brigadensstab(plancenteret) sidder i Danmark og arbejder i beskyttede installationer via BDE CIS.

9. BDE operationscentre (OPS) og fremskudt kommandostation (FKSN) er identiske, har ingen CIS KØTJ, da forbindelser og servere er integrerede i føringskøretøjerne. De tre installationer er fuldt ombyttelige.

IG

1. Terrænet har ikke ændret sig!

2. IG skal lave mobilitetshæmmende og mobilitetesfremmende tiltag, samt begrænset konstruktion.

3. Moderne minefelter består af moderne “dumme” miner, samt mobile smartmines.

4. Brigaden har stadig tungekøretøjer, der ikke kan vade eller svømme. Derfor råder BDE over panserbroer og feltbroer.

5. Minerydning og gennembrydning af hindringer sker med ubemandede køretøjer. Understøtter af særlige Ingeniør-droner, der kan finde miner og analysere hindringer.

Protection

1. Den største trussel mod brigaden er fjendens droner, da de finder og muliggør hurtig, fokuseret og voldsom shaping med fjendens artilleri, raketter og missiler. Fjendens droner bekæmpes med short-range air defense (SHORAD) ved BDE og Counter unmanned systems (C-UAS) ved delinger og kompagnier.

2. Fjendens close air support og helikoptere bekæmpes af SHORAD og divisionenes luftværn.

3. Nærsikring af beredskabsområder gennemføres af autonome nærsikringsrobotter, der er netværksforbundne og bevæbnede. Disse er forbundet til morter-systemer.

4. Nærsikringsrobotterne er forbundet til BDE CIS, men med egne AI, der tager højde for egne enheders placering og bevægelser, samt erkendte fjender. Herved nedsættes risiko for blue on blue.

5. C2 installationer og logistik-noder sikres af Counter Rocket, Artillery and Mortars systemer (C-RAM), som er en underdel af luftværnssystemet

Information

1. BDE har en informationscelle der gennemfører egne informationskampagner og støtter med psykologisk krigsførelse (PSYOPS) mod fjenden overfor BDE. Dette primært over internettet og direkte på fjendens føringsnet efter hacking.