Krigen i Ukraine har nu varet i næsten tre år, og konsekvenserne af den er kommet tættere på os i Danmark. Det kommer især til udtryk ved, at truslen fra russisk sabotage er øget, ikke mindst mod mål med forbindelse til dansk støtte til Ukraine. Det samme gælder truslen fra alvorlige russiske cyberangreb.
Vi kan også komme til at se Rusland optræde mere truende over for Danmarks og andre NATO-landes militære fly og skibe. Det medfører en risiko for misforståelser og mindre sammenstød både i Østersøen og i Arktis. Der er på nuværende tidspunkt ikke en trussel om et regulært militært angreb på Danmark, men efterhånden som Rusland genvinder sin militære styrke, vil den militære trussel mod NATO stige.
Ruslands stærke antivestlige kurs betyder, at nye trusler mod Danmark er kommet til, samtidig med at de velkendte trusler består. Krigen i Gaza har f.eks. bidraget til, at antallet af terrorangreb og forsøg på terrorangreb i Vesteuropa igen er steget efter en lidt roligere periode. Det samlede trusselsbillede, Danmark står overfor, er derfor alvorligere, end det har været i mange år
Rusland og Kina øger deres samarbejde og er toneangivende for en række lande, der forholder sig kritisk til Vestens globale indflydelse. Det gælder ikke mindst Iran og Nordkorea. Mange lande undgår dog at vælge side for at kunne forfølge egne interesser. Krigen i Ukraine er omdrejningspunktet for Ruslands konflikt med Vesten. Samtidig tager den politiske og økonomiske konkurrence mellem USA og Kina til.
Rusland har ambition om at gennemtvinge en ændring af den sikkerhedspolitiske orden i Europa. Krigen i Ukraine vil definere den sikkerhedspolitiske situation i Europa også efter 2025. Rusland vil intensivere sin brug af hybride virkemidler yderligere, bl.a. gennem sabotageaktioner og påvirkningskampagner. Desuden vil Rusland sandsynligvis blive mere villigt til at udfordre NATO-lande med sine militære midler. Derfor vil den militære trussel fra Rusland stige over de kommende år, selvom der på nuværende tidspunkt ikke er en trussel om et regulært militært angreb på Danmark.
Statslige hackergrupper forsøger løbende at kompromittere mål i Danmark. Det har i 2024 øget cybertruslen mod Danmark. Samtidig rammer kriminelle og aktivister konstant danske virksomheder og myndigheder med deres cyberangreb. Ruslands større risikovillighed over for NATO-lande har øget sandsynligheden for, at Rusland vil udføre destruktive cyberangreb.
Fremmede stater, især Rusland og Kina, spionerer mod Kongeriget Danmark og danske interesser. Danmark er et interessant mål for spionage på grund af sit medlemskab i NATO, sin omfattende støtte til Ukraine og sin status som teknologisk avanceret land.
De sikkerhedspolitiske spændinger mellem Rusland, Kina og USA har også bredt sig til Arktis. Rusland prioriterer regionen højt og vil demonstrere styrke gennem en aggressiv og truende adfærd, som vil medføre større risiko for eskalation end før set i Arktis. Rusland vil også forsøge at fortsætte sin militære opbygning i regionen. Krigen i Ukraine lægger dog beslag på så store ressourcer, at Rusland får svært ved at fastholde den ambition. Rusland vil fortsat modvilligt give Kina øget adgang til Arktis. Kina vil bruge adgangen til at styrke sin rolle i Arktis og til at fremme sine planer om at blive i stand til at operere militært i regionen.
Kina giver afgørende materiel støtte til Ruslands krig i Ukraine. Desuden sætter Kina mere hårdhændet ind over for Taiwan og i Det Sydkinesiske Hav, hvor Kinas omfattende territorialkrav strider mod havretten. Kina forbereder sig på at kunne vinde en krig om Taiwan og på at kunne klare sig igennem en konfrontation med Vesten. Hjemme strammer kommunistpartiet grebet og øger støtte til egen industri på bekostning af udenlandske virksomheders konkurrenceevne. Samtidig arbejder Kina på at overføre teknologi og viden fra andre lande, bl.a. ved hjælp af spionage. Kinas kurs skaber grobund for stadig flere konflikter med Danmark og Vesten.
Konflikter i Mellemøsten og Afrika vil fortsat kunne udgøre en trussel mod europæisk sikkerhed. Regionerne vil også i de kommende år være præget af strukturelle problemer, som forringer befolkningernes levevilkår og skaber øget grobund for terror og migration. Krigene i Gaza og Libanon har sat en foreløbig stopper for de senere års forsøg på forsoning mellem Israel og arabiske lande. Iran udfordrer både Israel og Vesten mere direkte, mens regionale magter som Tyrkiet og Saudi-Arabien forsøger at pleje deres relationer til Vesten, Rusland og Kina på samme tid for at øge deres strategiske manøvrerum. Det svækker Europas muligheder for at påvirke udviklingen i nærområdet.
Terrortruslen i Europa er steget siden 2022. Stigningen skyldes bl.a., at krigen i Gaza og senest i Libanon har bidraget til yderligere at radikalisere militante islamistiske miljøer i og uden for Europa. Det er sandsynligt, at Gaza-krigen også i mange år frem vil øge mobiliseringen til sådanne miljøer i Vesten.
Comments