1. På røven i Zubryn

Skrevet af Peter Søndergaard. Sommer 2017.

Baltikum og det Nordlige Polen, foråret 2028.

Efter i længere tid at have opbygget og understøttet russiske separatistbevægelser samt gennemført omfattende økonomiske og medieoperationer i de baltiskelande gennemførte Rusland i april 2028 et overraskelsesangreb mod Estland, Letland og Litauen.

NATOs styrker, som har været til stede i området siden 2017, blev alle overraskede og var derfor komplet uforberedte. Samtlige NATO styrker blev taget til fange, uden at disse fik mulighed for at gøre modstand. Heriblandt var et dansk mekaniseret HRU kompagni, som gennemførte uddannelse i Estland.

NATO gik straks i alarmberedskab, og alle NATO landene gik i gang med at deployere enheder til Polen. Danmark sendte fire dage efter angrebet den lette infanteribataljon til Nord-Polen med det formål at sinke og om muligt blokere for et angreb fra Kaliningrad og Litauen. Den første enhed til at deployere, var den lette opklaringsdeling, som blev indsat med faldskærm tæt ved grænsen med det formål at observere og alarmere, såfremt russerne angreb mod syd.

Anden lette opklaringsgruppe ”Romeo 1-2”. Zubryn, Polen. 20 KM fra den Polsk-Litauiske grænse 23/4 2028 Kl. 1530.

”Kasper, Du har vagten!” Overkonstabel af første grad Kasper Sørensen nikker, sætter sig op, strækker sig og vipper sin battle-management[i]-brille ned foran øjnene. På brillens fragmentationssikrede glas vises ved hjælp af forskellige apps battle-managementsystemets(BMS) kortdata samt de data, som han har brug for, som sad han foran en computerskærm. Kasper gennemfører det obligatoriske tjek af opklaringsgruppens udlagte sensorer. ”Der sker ikke en skid” oplyser Carl. ”Dine sensorer virker fint.. Alt kører igen som det skal.” Overkonstabel Carl Nielsen slukker for strømmen til sit individuelle soldatersystem, der driver både hans exoskelet[ii], kommunikationssuiten og hans egen elektroniske krigsførelsessensorpakke. Alle informationerne, der for et øjeblik siden blev vist på hans særlige kontaktlinser,[iii] forsvinder. ”Og nu, min fine ven, vil jeg læne mig tilbage og nyde tanken om, at du har vagten… Nå ja, og at jeg lige har slået din rekord i angry birds.” ”Hold nu kæft Carl!” Sergent Frede Pedersen, ser træt på Carl. ”Hvor mange gange skal jeg sige det? Når du har vagten, skal du ikke spille angry birds, for der skal du holde vagt. Og når du ikke har vagten, så skal du spare på strømmen og derfor heller ikke spille… Hvor meget strøm har du tilbage?” Carl smiler bredt og tjekker batterimåleren på exoskelettet. ”Jeg har 25% tilbage. Jeg har faktisk siddet og overvejet, hvordan jeg finder organisk materiale til at komme i bio-generatoren[iv]. Men der er ikke noget som helst let nedbrydeligt på det her skide loft.” Frede smiler tilbage. ”Aaah Carl. Det er jo ikke helt rigtigt vel… List du nu hen bag den stabel skrammel der og gør det, du skal i din bio-generator, så du kan få lidt strøm. Men sørg nu for at ramme containeren ikke! ”

Et kvarter efter lister Carl tilbage til de tre andre i gruppen. Loftsplankerne knager sagte, og Carls støvler hvirvler årtiers støv op. Der er helt stille på loftet. Frede har befalet, at det kun er den, der er på vagt, der må have sine systemer tændt, så de andre sidder i analog stilhed og får tiden til at gå. Carl sætter sig på sin enorme rygsæk. ”55kg ren ondskab” tænker han, da han sætter sig. ”Den havde mine sølle 65 kg aldrig kunnet flytte for ti år siden, da jeg startede som rekrut i Holstebro.” Carl hælder en ampul enzymvæske i den stinkende bio-generator og klikker den fast til sit exoskelet. En svag summen indikerer, at systemet lader. ”Gad vide, hvordan det her ville have set ud, hvis det forgik tilbage i 2018, da jeg blev indkaldt? Dengang var jeg geværskytte i andet mekaniserede infanterikompagni. Dengang havde vi ikke alle de systemer, vi har nu. En Piranha III, med en VHF radio, den gamle tunge TYR vest [v]og gevær M/10. Alt sammen ret analogt. Der var fokus på det basale soldaterhåndværk, at skyde, at bevæge sig og at kommunikere. Det har jo egentligt ikke ændret sig, Det, der har ændret sig, er, at nu om dage er man hjulpet af mere teknologi, der sætter soldaten i stand til at bevæge sig hurtigere, længere og over længere tid med mere vægt, selv om udrustningen styk for styk er blevet lettere. Dengang var alle forbundne med SPR radioerne og siden også både det nye afsiddet-BMS[vi] til førerne, og BMS på bilerne. Nu er alle på ét netværk, som også forbinder alle sensorer. Derfor har cybervåbnet også vundet frem. I 2018 var det kun center for cybersikkerhed, der lavede cyber. Nu har alle kampdelinger og opklaringsgrupper deres egne cyberspecialister. Dengang kæmpede man tæt sammen i delingerne og kompagnierne. Man kunne stort set altid se nabogruppen, og man kunne altid støtte dem med håndvåben. Nu arbejder grupperne og delingerne meget mere spredt og selvstændigt… Nej, havde det her været i 2018, ville han have siddet i en stor Eagle 4[vii] vogn, som stod i nærheden af gruppens anden vogn. De ville have været gemt under sløringsnet og ville kun have haft køretøjets stabiliserede våbensystem[viii] og en håndkikkert til at opdage fjenden…”

”Der sker noget nede på vejen!” Kasper scroller hastigt imellem de forskellige sensorfeeds på sin battle-managementbrille[ix]. ”Frede, vågn op! Tag et kik på drone nummer 3 og EW udslaget. Jeg ser fire russiske pansrede kampkøretøjer - BMP 3[x] i opklaringskonfiguration, tror jeg, kørende på vej ned mod os.” Frede tænder sit system, der hurtigt booter op og viser de ønskede billeder. ”Carl! Er laseren klar?” Frede ser over på Carl, der lige har tændt og fået systembekræftelse fra gruppens laserforbindelse. Laseren var en ny signalforbindelse, som opklaringsgruppen lige havde fået udleveret før deployering. Den virker ved at sende datapakkerne igennem en laserstråle, hvilket giver utrolig stor båndbredde men kræver frit skud imellem de to stationer, der kommunikerer, derfor var bataljonen også udrustet med et antal relæ-droner, som opklaringsgrupperne kunne sende deres laserstråler til, hvorefter de blev sendt til modtageren derfra. ”Den kører! Der er forbindelse til bataljonens relæ-drone![xi]” Som elektronisk krigsførelses(EW)-, cyber- og signalekspert er det Carls ansvar, at laseren er stillet op med frit skud til dronen, som ligger og flyver i dovne cirkler ti kilometer bag gruppens skjulte stilling på loftet af et ældre hus i Zubryn. ”Send en fjendemelding og vedhæft både filmklip og EW datapakke. Vær klar til at pakke laseren ned i en fart.” Frede ser rundt på de tre andre i gruppen. Alle arbejder hurtigt, indøvet og stille med at iføre sig deres kampudrustning. ”OK. I ved, hvad der skal ske. Lys, lyd og udstrålingsdiciplin! Gør klar til kamp! Carl. Du overtager overvågningen af EW og cyberdata. Kasper overvåger dronerne og robotterne[xii] . Kim. Du har nærforsvaret af huset – eller rettere loftet. Klarmeldinger!” Kim kontrollerer at der er forbindelse til de to alarmanordninger, som er lagt ud ved hoved- og bagdøren af huset, samt nærsikringsvåbnet, der er opstillet på toppen af trappen. Alle systemer er klar og er på passiv standby-indstilling. ”Frede. Nærsikringssystemerne er klar. Jeg går i stilling her ved loftslemmen med maskingeværet.” Frede stikker en behandsket tommelfinger i luften som bekræftelse af meldingen. Kim åbner hurtigt låget på sit maskingevær med indbygget lyddæmper og interaktivt sigte. Båndet med 7.62mm patroner i cellolosehylstre og båndled ligger, som det skal. Og der er to hundrede skud i boksen under våbnet. Alt er klar.

”Frede! De er standset nede på vejen 50 meter fra os. Det ser ud til, at de sidder af og afsøger husene… Jeg ser 15-18 infanterister” Kasper ser op fra sin tablet, hvorfra han kan samle alt kameradata fra de fem overvågningsdroner, som han har landet rundt om i landsbyen for at give et 360 graders indtryk af området. ”Der er tre på vej herover.” Frede drejer hovedet rundt og ser ned mod vejen. Havde han ikke haft sine battle managementbriller på, ville han have siddet og set ind i loftbjælkerne, nu ser han ikonerne for fire BMP 3 kampkøretøjer og et antal infanterister igennem augmentet reality-[xiii]overlaget i brillerne. ”Kim. Har du Peter klar?”, Spontant nynner Carl melodien til lille Peter Edderkop. ”Ja. Jeg har en af vores edderkop-robotter[xiv] klar, men jeg tænker, at vi skal sende et par nano-droner i stedet. De er sværere at se. Og Carl! Hold nu kæft.” Kim ser strengt over på Carl, som sidder og smiler for sig selv.

De kan alle høre hoveddøren blive sparket op to etager under dem. Lyden af knust glas følger hurtigt efter. Hæse råb og grin på russisk. Ikke lyden af soldater, der afsøger et hus for modstand men mere lyden af et hus, der bliver plyndret og soldater, der morer sig. På loftet er der helt stille. Ingen af de fire danske soldater bevæger sig. Alle følger de med i, hvad der sker i Zubryn igennem hvert deres sensoroverblik på deres battle-managementsystemer. Kim overvåger huset og de nære omgivelser igennem nærforsvarvåbnenes lukkede net. Kasper følger modstanderne igennem dronernes multispektrale[xv] kameraer. Carl følger det elektromagnetiske spektrum og beskytter samtidigt gruppens egne radio og datanet imod cyberangreb og Frede følger foresattes og egen situation.

Efter en halv time bliver der stille i huset. Det er uklart, om russerne har forladt huset, eller om de er faldet i søvn nede i stuen.

”Frede! Jeg tror, vi får mere selskab. Jeg kan se flere radionet komme inden for min rækkevidde på min elektroniske krigsførelses app. Der er mindst et kompagni på vej – tre eller fire delingsnet og flere føringsnet samt to digitale føringsnet. De er alle beskyttet med end-to-end kryptering[xvi] og aktiv beskyttelsessoftware med en svag kunstig intelligens[xvii].” ”Carl har ret. Jeg ser ni Kurganets-25ere[xviii] og fire T14 Armata[xix] på vejen herned. Og et antal andre special køretøjer. Det ligner en forstærket kompagnikampgruppe.” ”Har det Kasper! Jeg ser ikonerne på BMS. Vi venter og ser, hvad der sker. Carl klargør en situations-update.”

Carl bryder ind. ”Frede… jeg kan ikke få forbindelse med bataljonen… Jeg tror, de er i gang med at skifte drone. ” ”OK. Vores opgave er at observere på vejen og melde om fjendtlig aktivitet, således at bataljonen kan nedkæmpe dem. Hvis fjenden fortsætter, rammer de direkte ind i bataljonen, som ikke når at forberede sig…. Så vi må standse eller nedkæmpe dem, inden de rammer ind i vores uforberedte kammerater. Jeg forbereder et ildpåkald over byen… Carl! Hvis du ikke kan få hul igennem på laseren, så sender vi skudordren af via SATCOM[xx] og håber, at vi ikke bliver pejlet. Kasper! Jeg skal have et varsel, når de forreste køretøjer er på vej ud af byen. Carl! På min kommando lukker du ned for deres net, og så håber vi, at skudordren går igennem.”

Frede udfylder hurtigt standardformularen for et swarm-angreb[xxi] på sin tablet og sender den videre til Carl via gruppens ultra lavfrekvente datanet. ”Ok Carl. Gør klar til at sende skudorden, som jeg lige har sendt til dig og vedhæft en mål-verifikationspakke med billeder, EW-data og modstanderens cybersignatur.” ”Frede… eeeh. Det lader til, at det der kompagni er på vej ind i Zubryn – som om de er i gang med at rykke i BSO[xxii]… Vi får vist overnattende gæster.” Kasper ser op fra tabletten og ser lettere bekymret på Frede. ”Tak Kasper. Carl! Hvad siger signal og cybersignalerne? Hvad ser det ud til at de gør?” Frede ser over på Carl, der roligt scroller imellem de forskellige data, der vises på hans kontaktlinser med underlige hånd og fingerbevægelser. ”Mmmmh…. Sidste signal var en kort verbal ordre, som de sendte på deres føringsnet. De fire delinger ser ud til at have bekræftet den lige før, de drejede ind i byen. Det er ikke normal kamp-opførsel, så jeg vil gætte på, at de er på vej i beredskabsområde. Jeg er i gang med at bryde krypteringen på datapakken, så jeg kan se, hvad de sagde… der går et øjeblik.”

Sværm af forbundne droner ”Carl! Send skudordren nu! Fjenden behøver ikke være stationær for at blive nedkæmpet.” ”Indforstået!” Carl trykker på send, hvorefter den lille krypterede datapakke på kun 128 kilobyte rejser med lysets hastighed igennem den højfrekvente laserstråle til den lette infanteribataljons relæ-droner og herfra ned til bataljonens autonome ildstøttedeling, bataljonens firecontrol-officer og til bataljonchefen selv. Efter 15 sekunders påtvunget konfirmationsventetid, hvor bataljonens firecontrol-officer har mulighed for at afvise skudordren, iværksætter ildstøttedelingen selvstændigt programmerings- og affyringscyklussen. 16 sekunder efter affyrer delingen fem 175mm raketter fra to stand-alone-canistere skjult i et buskads. Raketterne når hurtigt deres tophøjde, hvorefter de tilbagelægger de 25 kilometer på få sekunder. Fem kilometer syd for Zubryn åbner de fem raketter sig og udløser hver fire 50cm bevingende droner. De internt forbundne droner flyver hen over Zubryn og flyver her i en stor cirkel i to kilometers højde – uden for syns- og håndvåbens rækkevidde fra jorden. To droner udskiller sig fra sværmen og flyver i cirkler tættere på jorden. Dronernes sensorer opfanger hurtigt både opklaringsgruppens placering og fjendens køretøjers varmeudstråling. Disse data deles automatisk imellem alle dronerne og gruppen på loftet. De to droner bliver imidlertid erkendt og skudt med af fjendens antidronelasere[xxiii], som er monteret på flere af køretøjerne. De resterende 18 droner dykker med et ned mod Zubryn. Hver drone har identificeres sit eget mål. Da der kun er 15 køretøjer, udvælger dronernes delte intelligens hurtigt de mest lønnende mål; set fra en præinstalleret prioriteringsliste og tildeler dem to droner. Yderligere to droner når at blive skudt ned, før Zybrun rammes af én enorm eksplosion, da 16 droner med særlige hulladningssprænghoveder rammer det fjendtlige kompagnis køretøjer.

Kasper ser med store øjne på Frede. ”Det var vildt! Det er jo under et minut siden, jeg sendte den besked. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.” Frede nikker. ”Jeg har heller aldrig oplevet et rigtigt droneangreb. Har påkaldt en del i simulation, så jeg vidste godt, at det ville gå stærkt, men jeg var ikke helt klar på larmen..” ”Eeeh Frede… Chefen har fulgt angrebet. Han siger at dronerne erkendte en ny type elektronisk krigsførelsesvogn på vej ned. Den står ovre i sidegaden… Han vil have os til at gå over og ransage den for nyt grej…” siger Carl. Kim ser op. ”Det ser ud til, at der er liv i vores logerende nedenunder. Hvis vi skal ud af huset, skal vi lige gøre noget ved dem først.” Frede orienterer sig hurtigt på kortet i hjelmens visir[xxiv], retter sig op og siger: ”Godt! Hør efter! Situationen er således, at der er mindst tre russere nedenfor og givetvis mindst halvtreds i mere eller mindre omtåget tilstand i Zubryn. Vi skal ned og ransage den EW-bil og derefter frigøre herfra i ét stykke med henblik på enten at blive trukket ud eller indsat et andet sted. Planen er den, at Kim først nedkæmper vores logerende. Derpå bytter Carl og Kim våben, således at Kasper og Carl kan sikre og støtte os herfra, imens Kim og jeg smutter ned til bilen og napper EW-grejet. Når vi kommer tilbage, frigør vi nord ud af byen og finder et overdagningsområde, hvor vi kan få nye ordrer. Pak jeres grej sammen – også laseren, Carl. Kim! Du iværksætter med det samme. Klarmelding, når I er klar til at iværksætte ned mod bilen!”

Kim tager tre små nanodroner[xxv] frem fra et hylster på venstre skulder. De tre droner er alle på størrelse med en fingernegl og ligner på afstand en lille bi. Kim åbner lemmen i gulvet på klem og lader de tre bier flyve afsted. Dronerne scanner hver rum på førstesal og derpå stueetagerne, indtil de finder det, de leder efter: Tre russiske opklaringssoldater, der ligger på gulvet i forvirring efter det uventede angreb få minutter før. Bierne fordeler selvstændigt målene imellem sig og flyver derpå hen og stikker russerne med en dødbringende gift. Da dronerne har bekræftet, at målene er døde, sender de en melding til Kim og falder derpå uvirksomme til jorden. I mellemtiden har gruppen gjort sig klar til næste træk.

Kims lette maskingevær er byttet ud med Carls selvforsvarsvåben. Ved fælles hjælp kommer de fire soldater med deres store rygsække ned fra loftet. Kasper og Carl går i stilling i vinduerne på første sal. Carl peger maskingeværet ned af vejen mod øst og Kasper sit finskyttegevær mod vest. Samtidigt overvåger de de tilbageværende droner samt EW- og cyberscannerne. Lige inden Frede og Kim forlader huset smider Kasper en ottebenet robot på størrelse med en stor hånd ud af vinduet. Via gruppens net melder han ”Jeg har sendt robotten Peter i forvejen. Når han har scannet vejen hen til hjørnet for livstegn siger jeg til, så kan I springe derned.” Frede svarer hurtigt ”Modtaget! Vi er klar. Jeg kan se Peters kamerabilleder på min skærm her… Vi gør, som vi plejer. Kim og jeg bevæger os og slås, I to sikrer, støtter, kører robotter og overvåger systemerne.”

Den lille robot kravler lynhurtigt over vejen, op af husmuren på den anden side af vejen og ser forsigtigt omkring hjørnet. Sensorerne har ikke opfanget livstegn frem til hjørnet men opfanger en soldat siddende op af et pansret køretøj med mange antenner på. ”Frede! I kan fortsætte over til hjørnet. Peter har erkendt mindst én overlevende russer nede ved målet. Hverken Carl eller jeg kan støtte jer derned. Jeg forslår, at vi sender Peter ned for at tage sig af ham.” ”Gør det, Kasper!” Robotten kravler forsigtigt om hjørnet, ned af muren og ad den rute, som den har beregnet, vil holde den bedst skjult fra den erkendte modstander. Fem meter fra soldaten, som sidder og delvist sikrer og delvist gemmer sig ved bagenden af EW køretøjet, åbner robotten en lille lem i ryggen og skyder sit lyddæmpede subsoniske våben mod soldatens hoved. Soldaten synker død sammen. Robotten kravler op på køretøjets tag og scanner området og køretøjet for trusler.

”Frede. Der er frit. I kan rykke frem til bilen nu. Peter har nedkæmpet den erkendte modstander og har ikke set yderligere fjender.” siger Kasper. Frede og Kim løber i to korte spring ned til EW køretøjet. De har begge deres beskyttede exoskelter på, der i denne situation giver dem evnen til at løbe hurtigere med deres kampudrustning end et normalt menneske ellers ville kunne. Kim sætter sig ved bagenden af køretøjet og sikrer imod døren i rampen. Frede tager i dørhåndtaget, og til han store overraskelse åbner døren med lethed. Den var ikke låst. Inde i køretøjet er kabinen fyldt med røg. Frede ser det, der ligner radioudstyr og computere bygget ind i køretøjets højre side. Hurtigt fjerner han og Kim så meget udstyr, som de kan bære. Carl vejleder dem over radioen. Han kan se det udstyr, som Frede og Kim river ud af køretøjet via kameraet på Fredes hjelm. Efter tre minutters arbejde i den røgfyldte kabine springer Frede og Kim ud med to rygsække fyldt med nyt russisk kommunikationsgrej. ”Kasper og Carl! Vi er færdige her. Er der frit? Vi er hos jer om lidt. Gør klar til at rykke.” siger Frede i radioen. ”Der er frit! Kom i bare. Jeg lader Peter kravle ind i køretøjet og selvdetonere der, så vi kan skjule at vi har nappet deres nye grej.”

Kort tid efter er gruppen samlet ved bagindgangen til huset. Alle iført exoskeletter og enorme rygsække. ”Kasper! Kald dronerne sammen og send en ny edderkop afsted ad ruten. Så rykker vi. Der er 25 kilometer til vores næste overdagningsområde[xxvi]. Jeg vil være fremme om senest to timer, så vi kan rykke ind i dagslys. Fremad!” Frede står som tredje mand i gruppens lille kolonne. Forrest er Kasper og Kim. Kim vender sig om mod Carl, som går bagerst: ”Og nu holder du kæft med dine smarte bemærkninger. Du ved godt, at jeg kan både rende hurtigere og løfte mere end dine colaben og pizzaarme kan – på trods af, at jeg er pige. Så koncentrer dig om at følge med ik.”

[i] https://systematic.com/defence/products/c2/sitaware-frontline/ [ii] https://en.wikipedia.org/wiki/Powered_exoskeleton [iii] http://www.smithsonianmag.com/innovation/will-these-augmented-reality-contact-lenses-replace-your-smartphone-180949342/ [iv] http://newatlas.com/power-pallet-20-gasifier-biomass-generator/32245/ [v] http://www.tyrtactical.com/products/details/pico-mvw-da/tyr-tactical-pico-mvw-direct-action-assaulters-plate-carrier/ [vi] https://systematic.com/defence/news/2016/sitaware-edge-1-5/ [vii] https://da.wikipedia.org/wiki/Mowag_Eagle [viii] http://www.patriotfiles.com/archive/danskpanser/Artikler/Overhead_Weapon_Station_lemur_W.htm [ix] https://www.reconinstruments.com/products/jet/ [x] https://en.wikipedia.org/wiki/BMP-3 [xi] http://substance-en.etsmtl.ca/blind-drone-relay-moving-ground-nodes/ [xii] Unmanned ground systems (vehicle) https://en.wikipedia.org/wiki/Unmanned_ground_vehicle [xiii] https://da.wikipedia.org/wiki/Augmented_reality [xiv] http://thefutureofthings.com/5989-the-spider-bots-are-coming/ [xv] https://en.wikipedia.org/wiki/Multispectral_image [xvi] https://en.wikipedia.org/wiki/End-to-end_encryption [xvii] Artificial intelligence – kunstig intelligens. [xviii] https://en.wikipedia.org/wiki/Kurganets-25 [xix] https://en.wikipedia.org/wiki/T-14_Armata [xx] Satellit kommunikation [xxi] http://www.scout.com/military/warrior/story/1720751-air-force-f-16-launches-attack-drones [xxii] Beredskabs område – lejr for natten [xxiii] http://breakingdefense.com/2017/05/drone-killing-laser-stars-in-army-field-test/ [xxiv] https://daqri.com/products/smart-helmet/ [xxv] http://www.snopes.com/photos/technology/insectdrone.asp [xxvi] Observations Post